Servicevilkår
HANDELSBETINGELSER
Senest opdateret: 2. juni 2026
1. Køb hos PureBreath
PureBreath (Purebreath by SG Quality Group) SG QUALITY ApS Carlsensvej 4 4600 Køge CVR-nr.: 45510905 E-mail: hello@purebreath.dk
Disse handelsbetingelser gælder for alle køb foretaget på purebreath.dk, herunder både engangskøb (startpakke) og abonnement.
2. Priser
Alle priser er i danske kroner og inkl. moms og andre afgifter.
Der tages forbehold for:
– Valutaændringer – Force majeure – Leveringssvigt – Afgiftsændringer – Udsolgte varer og trykfejl
3. Ordrebekræftelse
Når du modtager ordrebekræftelsen, skal du kontrollere, at den stemmer overens med din bestilling. Hvis du opdager fejl eller har ændringer til din ordre, bedes du kontakte PureBreath på hello@purebreath.dk.
4. Levering
Ordrer afsendes med en kombination af DAO, GLS og PostNord og leveres normalt indenfor 1-2 arbejdsdage. Der kan dog være længere leveringstid i forbindelse med tilbudskampagner, helligdage og lignende.
PureBreath sender alle ordrer fragtfrit. PureBreath leverer kun varer indenfor Danmark.
5. Betaling
De mulige betalingsmåder på purebreath.dk er:
– Dankort – Visa – Visa Electron – Mastercard – Maestro – MobilePay – Apple Pay – Google Pay
Vi har sikret vores webshop med SSL-kryptering, som sikrer, at de informationer du indtaster, kun kan ses af vores betalingsudbyder. Det samlede beløb trækkes først, når varerne afsendes fra vores lager.
6. Fortrydelsesret
I forbrugerkøb, hvor bestillingen af varer foretages via telefon eller internettet, har forbrugeren 14 dages fortrydelsesret. Du har altså 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager dine varer.
Fortrydelsesretten kan kun benyttes, hvis varen returneres i væsentlig samme stand og mængde. Fortrydelsesretten bortfalder, hvis du bruger varen på en måde, som forringer salgsværdien væsentligt.
Vigtigt for PureBreath-produkter (inhalator): Da PureBreath er et personligt inhalationsprodukt, er forseglede varer af sundhedsbeskyttelses- og hygiejnemæssige årsager ikke egnet til at blive returneret, når forseglingen er brudt efter levering. En åbnet/anvendt inhalator kan derfor ikke returneres. Uåbnede, forseglede produkter kan returneres indenfor fristen.
Hvis du fortryder dit køb, kan du enten nægte modtagelse af pakken eller sende varen retur til:
SG QUALITY ApS (PureBreath) Carlsensvej 4 4600 Køge
Vi beder dig vedlægge en kopi af fakturaen for de købte varer som dokumentation for, at den/de returnerede varer er købt på purebreath.dk.
Nægter du modtagelsen af pakken, eller undlader du at afhente den i pakkeshoppen, vil du blive opkrævet forsendelsesudgiften for, at fragtmanden returnerer pakken til os.
Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives til hello@purebreath.dk. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.
Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, medmindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.
Ved returnering bærer du risikoen for varen fra leveringstidspunktet og er ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind.
Følgende varetyper er undtaget fortrydelsesretten:
– Levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen (gælder bl.a. åbnede inhalatorer). – Levering af varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg. – Levering af varer, som på grund af deres art bliver uløseligt blandet sammen med andre varer ved leveringen.
7. Reklamationsret
Når du handler hos PureBreath som forbruger, har du 24 måneders reklamationsret efter købeloven. Eventuelle fejl eller mangler skal påberåbes i rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen. Du er forpligtet til at angive, og på forlangende vise, hvordan fejlen eller manglen viser sig.
Reklamationsretten gælder for fabrikationsfejl, ikke slid som følge af almindelig brug af varen. Skade på produktet, som skyldes betjeningsfejl, håndteringsfejl, modifikationer eller groft misbrug fra brugerens side, er ikke dækket af reklamationsretten.
8. Anvendelse af reklamationsretten
Reklamation angående fejl og mangler skal meddeles PureBreath inden for rimelig tid efter varens modtagelse. Varen returneres i det tilfælde til nedenstående adresse:
SG QUALITY ApS (PureBreath) Carlsensvej 4 4600 Køge
Du bedes beskrive varens fejl eller mangel i forbindelse med reklamationen samt oplyse ordrenummeret. Varen skal sendes tilbage i forsvarlig emballage.
Vi modtager ikke varer sendt pr. efterkrav eller uden porto. Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine rimelige fragtomkostninger.
Når vi har modtaget varen, sender vi dig altid en mail med oplysninger om den videre proces i forbindelse med behandlingen af din fortrydelse/reklamation.
9. Forsvarlig returnering
Alle produkter, der returneres til PureBreath, skal være forsvarligt indpakket. Hvis du har brudt produktemballagen, bedes du kontakte kundeservice på hello@purebreath.dk.
Vi anbefaler, at varen returneres som pakkepost med mulighed for sporing, så der ikke opstår tvivl om, hvorvidt varen er udleveret til PureBreath.
10. Hvad gør vi med dine personlige oplysninger (persondatapolitik)
For at du kan indgå aftale med os på PureBreath, har vi brug for følgende oplysninger:
– Navn – Adresse – Telefonnummer – E-mailadresse
Vi registrerer dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig samt administrere dit køb/abonnement.
Personoplysninger slettes eller anonymiseres løbende, efterhånden som det formål, de blev indsamlet til, afsluttes. Transaktionsoplysninger gemmes dog i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, de vedrører, jf. bogføringsloven.
Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, så du er informeret om præcis, hvilke oplysninger der indsamles, og hvorfor.
Oplysninger afgivet til PureBreath videregives eller sælges ikke til tredjemand ud over de databehandlere, der er nødvendige for at drive butikken (fx betalings- og fragtudbydere).
Som registreret hos PureBreath har du ret til indsigt i, hvilke oplysninger vi har registreret om dig, samt ret til at gøre indsigelse, få rettet eller slettet oplysninger efter databeskyttelsesforordningen (GDPR). Henvendelse rettes til hello@purebreath.dk.
Læs mere i PureBreaths privatlivspolitik her.
11. Cookies
På purebreath.dk anvendes cookies med det formål at optimere hjemmesiden og dens funktionalitet og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig. Du kan til enhver tid slette cookies fra din enhed — hvordan afhænger af din browser.
12. Logstatistik
Vi anvender logstatistik på purebreath.dk, hvilket betyder, at et statistiksystem opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra, og hvor på sitet de forlader det. Logstatistikken anvendes kun med det formål at optimere purebreath.dk.
13. Abonnementsvilkår
Aftalens indgåelse
Disse abonnementsbetingelser gælder for alle vores abonnementer. Ændringer i navn, adresse, e-mail eller betalingsoplysninger skal straks meddeles til PureBreath på hello@purebreath.dk eller ændres via din konto på vores website. Du modtager en kvittering for din abonnementsaftale via e-mail.
Startpakke
Startpakken er et introduktionstilbud og kan kun købes én gang pr. kunde til den pris, der fremgår ved bestilling. Når du bestiller en startpakke med abonnement, tilmelder du dig samtidig løbende levering af vores cores (se nedenfor).
Abonnementspakke og levering
Ved abonnement modtager du automatisk vores cores (smagsvarianterne) med levering hver måned til en pris på 150 kr. pr. måned. Du kan til enhver tid ændre eller opsige dit abonnement uden beregning via din konto eller ved at kontakte os på hello@purebreath.dk. Ændringen træder i kraft ved den eksisterende periodes udløb.
Abonnementsperiode og opsigelse
Aftalen gælder fra den dag, du indgår abonnementsaftalen, og fortsætter, indtil du opsiger den, eller ved manglende betaling. Du binder dig ikke — abonnementet kan opsiges når som helst med virkning for kommende leveringer. Opsigelsen skal blot ske, inden vi har afsendt den pågældende levering. Har du allerede modtaget leveringen, skal du i stedet bruge fortrydelsesretten (se punkt 6, idet undtagelsen for åbnede hygiejneprodukter dog gælder).
Opsigelse sker via din konto på vores website eller ved skriftlig henvendelse til hello@purebreath.dk.
Hvornår trækkes min abonnementsbetaling?
Betaling for dit abonnement trækkes, når PureBreath afsender din ordre. Du modtager en mail med oplysninger om beløb og ordreindhold. Det trukne beløb svarer til den abonnementsløsning, du har bestilt. Pengene trækkes på afsendelsesdagen jf. den dato, du oprettede abonnementet, og det valgte interval.
Betaling
Betaling for levering trækkes på dit betalingskort samme dag, som afsendelse finder sted. Kvittering for hvert køb fremsendes pr. e-mail, og du kan altid tilgå ordrehistorik, kvitteringer og abonnementsinfo via din konto. Hvis betaling ikke sker rettidigt, forbeholder PureBreath sig ret til at opkræve rykkergebyr samt morarenter i henhold til renteloven § 5, stk. 1. Modtages betaling for abonnement ikke, kan PureBreath uden varsel ophæve abonnementsaftalen.
Ændring af betalingsoplysninger
Får du nyt betalingskort eller ændrer betalingsoplysninger, er det vigtigt, at du opdaterer oplysningerne på din profil. Ellers kan vi ikke trække betaling for din ordre, og du vil ikke modtage varer. Er du i tvivl, er du velkommen til at kontakte os på hello@purebreath.dk.
Ændringer af abonnementsbetingelserne
Ændringer til kundens fordel (herunder pris- og gebyrnedsættelser) kan foretages uden forudgående varsel. Ændringer til ugunst for kunden (herunder pris- og gebyrstigninger) meddeles med et varsel på minimum 30 dage. Du anses for at have godkendt ændringerne, hvis du ikke har meddelt andet inden ikrafttrædelsesdatoen.
Du skal være fyldt 18 år for at oprette et abonnement hos PureBreath.
Misligholdelse
Hvis du misligholder din abonnementsaftale eller abonnementsbetingelserne, er PureBreath berettiget til at ophæve dit abonnement uden varsel.
14. Elektronisk og telefonisk henvendelse
Som betingelse for oprettelse af et abonnement hos PureBreath giver du samtykke til, at PureBreath må kontakte dig via e-mail og telefon med informationer om opdateringer, ændringer mv. vedrørende dit abonnement og køb. Du kan til enhver tid afmelde markedsføringsbeskeder ved at følge afmeldingslinket i vores mails eller svare "AFMELD".
15. Er du i tvivl?
Opstår der tvivlsspørgsmål, er du altid velkommen til at rette henvendelse på hello@purebreath.dk.
16. Klageadgang
Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til hello@purebreath.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til relevante nævn, såfremt betingelserne herfor er opfyldt:
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby www.forbrug.dk
EU-Kommissionens online klageportal (ODR) https://ec.europa.eu/consumers/odr/ Ved klage skal du angive vores e-mailadresse: hello@purebreath.dk.
17. Versioner
Disse handelsbetingelser for PureBreath er senest opdateret den 2. juni 2026.